2014-05-04 20:37 #0 av: ElLobo

Den 12-13 maj arrangeras det en kometjakt på Steno Museet i Aarhus.



Kom og hør om kometer, om muligheden for at livet sammer fra kometer, om det danske bidrag til rummissionen ROSETTA, og se museets formidlere vise en næsten ægte kometkerne live.

Den europæiske rumorganisation ESA besøger Steno Museet med en 60 kvm udstillingsbus, hvor også Terma i Lystrup bidrager med en udstillingsdel om deres bidrag til ROSETTA.

En rundvisning i udstillingsbussen varer ca. 40 minutter, og der starter nye rundvisninger hver fulde time indtil klokken 15.

Mandag starter vi klokken 10 og tirsdag klokken 9.

I planetariet på Steno Museet fortæller vi om kometer, og viser, hvor på stjernehimlen ROSETTA og kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko befinder sig lige nu. Et planetarieforedrag varer cirka 45 minutter, og starter hver fulde time.  Der er gratis adgang, men personer over 18 år skal betale entrebillet til Steno Museet, hvis man ønske at se udstillingerne.

Mandag den 12. klokken 20:00 er der offentligt foredrag om Rosetta, med gratis adgang.

Senioringeniør Hans Jensen fortæller om Termas vigtige bidrag til Rosetta-missionen, og planetarieleder Ole J. Knudsen fortæller om kometer. Desuden er Aarhus Universitet med i et samarbejde omkring et af forsøgene på kometlanderen PHILAE. Det handler om intet mindre end livets oprindelse.

Länk: Astronomisk Selskab